Hotel i København - BellaSky Comwell



Næste
 
 
 
  • Et af de mest æstetiske konferencehoteller i Norden

    Bella Sky Comwell er med sine 23 etager, 812 værelser og 30 mødelokaler, det største og et af de mest æstetiske hoteller i Norden. Kvalitet og oplevelser er i højsædet, og vi tilbyder alt fra unikke mødefaciliteter og fantastiske madoplevelser til afslapning og ren nydelse.

    Møde- og konferencelokalerne er moderne indrettet med det nyeste udstyr indenfor IT og AV- udstyr. Trådløst internet er tilgængeligt og gratis overalt på hotellet. Hotellet er en integreret del af Bella Center, og der er derfor næsten ubegrænset plads og faciliteter til kongresser og udstillinger med plads op til 15.000 personer.

    Værelserne er indrettet i Skandinavisk design og udstyret med faciliteter, der er med til at sikre et behageligt ophold. På 17. etage i tårn 2 har vi indrettet en særlig etage, Bella Donna Floor, hvor der er ekstra fokus på de ønsker og behov, der især giver tryghed og velvære for kvinder, men hvor mænd også er velkomne. Det er for eksempel store badehåndklæder, internationale magasiner, lækre skønhedsprodukter og minibar med bl.a. smoothies og champagne m.m.
     
    Vi vil gerne give dig en mindeværdig oplevelse, når du besøger os, ikke mindst i vores restauranter og barer. Der findes 3 restauranter og 2 barer, som alle efterlader et unikt indtryk. Uanset om du besøger vores menu-restaurant på 1. sal, The Balcony, eller Sky Bar på 23. etage, så serverer vi delikate retter, der er en gastronomisk oplevelse i særklasse. Prøv eksempelvis de lækre Sky Bites i Sky Bar – det er himmelsk!
     
    Der er mulighed for at kombinere din mødeaktivitet med en spaoplevelse i den 850 m2 store og indbydende spa- og fitnessafdeling.

    Bella Sky Comwell, Center Boulevard 5, DK 2300 København S, Tel. +45 3247 3000